ARBEJDSGLÆDE-WORKSHOP: “SKAB JERES EGET KOLLEGA-MANIFEST”

Kollegaskabet og fællesskabet på arbejdspladsen danner fundamentet for vores arbejdsglæde og trivsel. Ikke alene skaber vi arbejdsglæde sammen, men vi hjælper også hinanden med at blive bedre til vores arbejde, og vi er som kollegaer hinandens største grund til at blive på arbejdspladsen.

Oplev underviserne Helle Kjær Groth og Tina Seirup Nielsens store engagement og energi i denne workshop, hvor de stiller skarpt på, hvad der er vigtigt for relationerne på arbejdspladsen. De guider jer igennem en en proces, hvor I identificerer, hvad der er vigtigst for kollegaskabet og fællesskabet lige præcis på jeres arbejdsplads.


Det får I bl.a. med jer:

• Indsigt i de vigtigste faktorer for arbejdsglæde, kollegaskab og fællesskab

• Viden om de elementer, der skaber et sundt arbejdsmiljø, og hvordan alle bidrager til det

• Facilitering af en dialog om jeres kerneværdier som kollegaer

• Jeres eget ”kollegamanifest”

KOLLEGAER ER BETYDNINGSFULDE FOR HINANDEN

Det er betydningsfuldt at dele både livet og arbejdslivet med andre. Verdens længste studie i sundhed og lykke slår entydigt fast, at det netop er relationerne i vores liv der betyder mest for vores sundhed og glæde. Vores kollegaer kan være betydningsfulde relationer i vores liv, og vi har dermed stor indflydelse på og betydning for hinanden.

Kollegaskab og fællesskab handler om alt fra, jeres måde at arbejde og være sammen på, til de sjove og udfordrende ting I deler, og de minder, I skaber sammen på arbejdspladsen.

Så hvordan sikrer vi så de bedste vilkår for et stærkt fællesskab, og hvordan bliver vi de bedste kollegaer for hinanden? Hvordan kan vi som kollegaer møde, se og høre hinanden klart, og forstå hinanden bedst muligt - også på de dage, hvor vi er pressede og udfordrede. Dette sætter vi fokus på i denne workshop.

PROGRAM

I denne workshop vil arbejdsglæde-eksperterne Helle Kjær Groth og Tina Seirup Nielsen først formidle hvad der bidrager til arbejdsglæden, hvilke grundsten et fællesskab består af, og hvad der kendetegner en god kollega. Dernæst sætter de fokus på, hvad der er vigtigst for netop jeres team, for at skabe de bedste vilkår for jeres fællesskab og kollegaskab.

Workshoppens hovedpunkter er:

  • Hvad bidrager til jeres arbejdsglæde 

  • Hvordan vi påvirker hinandens arbejdsmiljø og hvordan stemning smitter 

  • Kommunikation og aktiv lytning 

  • De vigtigste byggesten i et stærkt fællesskab

  • Hvad kendetegner en god kollega 

  • Jeres kollegaværdier og udvikling af jeres kollegamanifest (gruppearbejde)

HVAD FÅR I UD AF DET

Resultatet af workshoppen bliver et kollega-manifest, som alle deltagere udarbejder i fællesskab. Her bliver I enige om, hvad der er de vigtigste elementer for et stærkt kollegaskab og fællesskab i netop jeres team.

Dette kan bagefter danne grobund for, hvilke emner I prioriterer at sætte mere fokus på, for at styrke jeres kollegaskab og fællesskab på jeres arbejdsplads, så I kan arbejde målrettet med dette, fremfor at gætte jer frem til hvad der er vigtigt for netop jeres team.

I workshoppen lærer I hinanden bedre at kende som kollegaer, og dette kan være startskuddet til at blive ved med at være nysgerrige på hinanden og hinandens præferencer ift. hvordan I samarbejder. Det tager tid at lære hinanden at kende og kollegaskabet skal forsat passes og plejes og udvikles.

Et stærkt fællesskab er også afgørende for arbejdspladsen. Det skaber mere loyale og engagerede medarbejdere, øger arbejdsglæden og mindsker sygefravær og stress.

“Det var en fantastisk aften vi havde sammen med Helle og Tina som mundede ud i vores helt eget kollegamanifest. Vi ønskede sammen at få fokus på arbejdsglæde, hvad betyder det for den enkelte og hvordan er vi alle ansvarlige for det. Vi er fordelt på 3 afdelinger og har en presset hverdag. Det kan være svært at få talt sammen hver dag og det gode kollegaskab kan godt blive glemt, når det går stærkt. Nu har vi 8 vigtige punkter, som kendetegner den gode kollega hos os. Punkter som alle har været med til at definere og som betyder noget for trivslen i vores hverdag.”

- Lise Larsen, Apoteker og ejer af Frederikssund Apotek

PRAKTIK

MÅLGRUPPE

Workshoppen henvender sig til en hel afdeling eller et helt team, som ønsker at styrke deres fællesskab, teamånd og kollegaskab. Det kan være som en del af en team-dag eller som et særskilt arrangement.

Varighed: 3 timer

Pris: 25.000 DKK ex. moms og transport.

Hvis I er interesseret i at høre mere om dette, så tag endelig kontakt til os 😊