
LIVSGLÆDE
VI VIL INSPIRERE TIL MERE GLÆDE
Vores passion er, at inspirere dig til at bringe mere glæde og lethed ind i dit liv. Du er i stor grad selv i stand til at påvirke og forbedre din livsglæde, ved hjælp af det fokus du vælger at have.
I vores stræben efter alt det vi tror, bringer os glæde og tilfredshed, sker det ofte, at vi rammes af stress, depression eller dårligt helbred. Og så er det svært at føle livsglæde. Vi føler, vi er uden indflydelse, og at glæden og følelsen af at have styring i vores liv hver eneste dag, er uopnåelig.
Men faktum er, at livsglæde bestemmes mere af din sindstilstand end af eksterne ting i dit liv. Du kan lære at tage kontrol over din indre oplevelse og dermed have indflydelse på din egen livskvalitet.

Livsglæde er ikke kun for de heldige,
men er også muligt for dig.
-
LIVSGLÆDE FOREDRAG
Book os til et inspirerende og personligt foredrag om at insistere på og tilvælge glæden selv når livet er svært.
Læs mere her.
-
LIVSGLÆDE WEBINAR
Ønsker du mere overskud, glæde og balance i både arbejdslivet og privatlivet?
1. april 2025 afholder vi et 3 timers onlinekursus hos Seminarer.dk der giver dig indsigt og redskaber til at skabe en hverdag med større livsglæde og mentalt overskud. Læs mere her.
-
LIVSGLÆDE KURSUSDAG
En Livsglæde kursusdag er for dig der gerne vil gøre glæde til din grundtilstand, og lære at være i livet med ro, balance og selvkærlighed.
Læs mere om kurset her.
VORES MISSION ER AT INSPIRERE MENNESKER TIL AT LEVE LIVET MED SÅ MEGEN GLÆDE SOM MULIGT
Derfor deler vi ud af vores egne erfaringer om, hvad der har bragt os selv mere glæde og overskud i hverdagen. Vi har begge oplevet svære ting i vores liv, og vores ærinde er, at inspirere andre mennesker til, også på trods af svære livsomstændigheder, at skabe et liv i glæde og bevidst nærvær, og i erkendelse af hvad der egentlig giver livet værdi.
De vigtigste temaer og redskaber er taknemmelighed, selvkærlighed, energi og balance. At træne sit fokus og mindset til, i din hverdag, at have mere fokus på det, som gør dig glad og er selvkærligt, på det du kan være taknemmelig for, og på hvilket liv du drømmer om at have.
Vi har også opmærksomhed på hvad der bringer mere energi i hverdagen, på hvad der sluger din energi, og hvad der fylder dig op. Vi undgår nok ikke at komme ud af balance i ny og næ, men pointen er så, at vide hvordan man genfinder balancen.
I LIVSGLAEDE er vi på en mission. Vi vil starte en LIVSGLÆDEBEVÆGELSE, som alle kan være en del af. Lad glæden sprede sig som ringe i vand. Glæde smitter, og hver og en af os kan være bevidst om, hvad vi giver videre til andre, og lade glæde være det som vi deler med verden.
LIVSGLÆDEDAGBOGEN
Livsglædedagbogen, som ikke er en almindelig dagbog, men et værktøj og en guide til mere livsglæde.
Livsglædedagbogen kan dagligt inspirere og lede dig gennem din egen proces til mere ro, balance og livsglæde.
Bogen er inddelt i 6 hovedtemaer med hvert sit kapitel, som udgør de elementer, der bidrager til din livsglæde.
Bogen vil guide dig igennem dem ved hjælp af en kort introduktion til hvert tema, samt små øvelser og inspirerende citater.
Læs mere om bogen her.
”Jeg tror meget på, at glæden er et valg, vi kan tage, og hvis du har som formål at din dag skal være fyldt med glæde, så tror jeg at den bliver det lettere.”
- Albert Rosin Harson, Skuespiller
Masser af sociale undersøgelser viser gang på gang, at det der virkelig skaber glæde – ja, ligefrem lykke – i livet er ”de andre”, altså at have gode relationer. Så det vigtigste er at sørge for at have nogle vidner i dit liv, som interesserer sig for dig – og omvendt. Den anden ting er, at vi får lov til at bidrage med noget værdifuldt for fællesskabet. Så man kunne kort sige, at menneskets mantra er: Brug mig. Elsk mig. Og lad mig elske. Kan man gøre de tre ting, så er man tættere på glæde og overskud og kan dele det videre til andre.
- Emilia Van Hauen, Kultursociolog
