ARBEJDSGLÆDE

GLADE MEDARBEJDERE LØFTER ARBEJDSPLADSEN

At tilbyde både arbejdsglæde, formål og fællesskab, skaber en bæredygtig arbejdsplads, som er fremtidssikret, med loyale medarbejdere der oplever trivsel og mening.

Flere forskningsresultater viser, at glade medarbejdere er mindre stressede, langt mindre syge, bedre til at samarbejde og til at løse problemer, og endda mere kreative og produktive.

Ifølge Samtids- og fremtidsforskere, befinder vi os i en brydningstid, hvor der gøres op med eksisterende værdier på arbejdsmarkedet. Medarbejdere er ikke længere motiverede af karriereløft, titler og lønninger - men efterspørger i stedet meningsfulde opgaver, fleksibilitet, work-life balance og en arbejdsplads der prioriterer det gode kollegaskab og fællesskab.

Det stiller nye krav til, hvordan man som virksomhed tiltrækker og fastholder medarbejdere, og mere end nogensinde før, er det relevant at sætte fokus på arbejdsglæde, livsbalance og det gode arbejdsmiljø.

Arbejdsglæde workshop hos Børnehuset Munkeengen i Hillerød

WORK-LIFE BALANCE

Der tales meget om work-life balance, som om der er tale om to adskilte størrelser, men vi kan ikke anskue vores arbejde, som værende noget, der foregår udenfor vores almindelige liv.

Vores liv rummer jo netop hele vores livsverden og arbejdslivet - arbejdsidentiteten og vores rolle her udgør en stor og væsentlig del af os og vores oplevelse af at være os i verden.

Derfor har vi fokus på ”life-balance”, for vi tror på, at det er balancen i hele vores liv, som er forudsætningen for vores samlede livsglæde og dermed også for vores arbejdsglæde. Vi kan ikke trives på arbejdet, hvis ikke vi kan få de andre livsområder til at hænge sammen.

”Engagerede medarbejdere er ifølge Gallup mindre syge, mindre stressede, laver færre fejl, er mere produktive, og er med til at øge tiltrækningen af ansøgere”

Arbejdsglædeworkshop med hummel

Vi kan hjælpe jeres ledere og medarbejdere til øget viden og bevidsthed om, hvordan der skabes øget arbejdsglæde samt bedre trivsel og kollegaskab. Vores tilbud er velegnede til både større og mindre personalegrupper, og kan være både kortere oplæg, workshops eller hele kursusdage om arbejdsglæde og trivsel. Læs om vores forskellige tilbud og tilgange herunder.

STYRKET ARBEJDSGLÆDE STARTER MED FÆLLES FORSTÅELSE

Arbejdsglæde er nært knyttet til oplevelsen af fællesskab, og når man ønsker at styrke arbejdsglæden, må der derfor først skabes en fælles forståelse for, hvad der bidrager til arbejdsglæden og kollegaskabet på netop jeres arbejdsplads.

Vi lægger stor vægt på at formidle, at vi på en arbejdsplads er hinandens arbejdsmiljø, og at arbejdsglæden er et fælles ansvar, og noget medarbejdere skaber sammen.

Det er dermed muligt at påvirke og tage ansvar for sin egen arbejdsglæde, og sammen med sine kollegaer løfte stemningen og engagementet.

VI TILBYDER

  • OPLÆG: "VI ER HINANDENS ARBEJDSMILJØ"

    Det er hverken den gode løn, den fede kaffemaskine eller attraktive frokostordning der gør, at mennesker elsker deres arbejdsplads.

    Med høj og positiv energi holder vi inspirerende oplæg, hvor vi sætter fokus på, hvad det så er, der skaber arbejdsglæde både for den enkelte medarbejder og for en samlet gruppe af kollegaer. Nogle af kodeordene er; relationer og fællesskab og at tage lederskab for stemningen.

    Varighed: 1-1,5 time.

    Læs mere under her.

  • WORKSHOP: "ARBEJDSGLÆDE ER NOGET VI SKABER SAMMEN"

    Book en inspirerende og energifyldt workshop om arbejdsglæde med tid til fælles dialog og sjove øvelser 😊

    Med høj og positiv energi sætter vi fokus på, hvad der skaber arbejdsglæde, at arbejdsglæde er et fælles ansvar og noget medarbejdere skaber sammen, og at det i stor grad er muligt, at tage lederskab for sin egen arbejdsglæde.

    Varighed: 3-6 timer.

    Læs mere under her.

  • WORKSHOP: "JERES EGET KOLLEGA-MANIFEST"

    I en KOLLEGA-MANIFEST workshop sætter vi sammen med jer fokus på, hvordan I kan skabe de bedste vilkår for jeres fællesskab og kollegaskab - som er det, der betyder mest for arbejdsglæden.

    Vi kommer bl.a. ind på, hvad der skaber arbejdsglæde, stemningen på arbejdspladen, kommunikation og anerkendelse, og så guider vi jer til at udarbejde jeres helt eget kollega-manifest.

    Varighed: 3 timer.

    Læs mere her.

  • KURSUSFORLØB: "VI GØR ARBEJDSGLÆDE TIL VORES KULTUR"

    Vi tilbyder også et kursusforløb, hvor vi går mere i dybden med, hvordan man kan tage lederskab for egen og fælles arbejdsglæde. At øge arbejdsglæden og skabe en mere positiv virksomhedskultur er nemlig en proces, der har fordel af tid til reflektion.

    Formålet med dette kursusforløb er både at få øje på de ting der allerede fungerer godt, at prioritere de vigtigste ting der bidrager til teamets arbejdsglæde, at blive enige om hvordan man gerne vil arbejde og være sammen for at have et godt fællesskab, og at få en forståelse for hvordan alle kan påvirke arbejdsglæden.

    Læs mere om modulerne og dette forløb her.

  • TRIVSELS AMBASSADØR PROGRAM

    Etablering af interne trivselsambassadører i de enkelte afdelinger er en effektiv måde til at forankre en arbejdsglæde-kultur.

    Trivselsambassadørerne fungerer som daglige "stemningsmålere", der har fingeren på pulsen i forhold til deres afdelings arbejdsmiljø og trivsel. Med den rette uddannelse og støtte kan de facilitere mindre trivselsaktiviteter og bidrage til et sundt og positivt arbejdsmiljø.

    Vi tilbyder at hjælpe jer med at oprette et trivselsambassadørprogram, som inkluderer jobbeskrivelse, uddannelse og et toolkit med en håndbog og praktiske redskaber.

    Læs mere her.

  • THE WORK HAPPINESS EXPERIENCE

    Har jeres afdeling eller arbejdsplads brug for en dag “Out of Office”? Skal medarbejderne forkæles, og vil I gerne gøre mest muligt for trivsel og arbejdsglæde?

    Så kan vi tilbyde en inspirerende dag der løfter alle medarbejdere og booster fællesskabet.

    The Work Happiness Experience er en dag ud af de faste rammer, hvor medarbejderne får en fælles oplevelse og inspiration til at skabe mere arbejdsglæde.

    Dagen giver et værdifuldt energiboost og bekræfter for alle medarbejdere, at der ønskes fokus på fællesskab, trivsel og det gode arbejdsmiljø.

    Læs mere her.

“Arbejdsglæde, trivsel og stress

er i høj grad betinget af

stemningen på arbejdspladsen”

JERES UDBYTTE

Vores arbejdsglædetilbud har til formål at understøtte og løfte organisationens arbejdsglæde og trivsel – og dermed skabe en stærk og positiv virksomhedskultur bygget på engagement og fællesskab.

Se de mange gevinster der er for jeres arbejdsplads, ved styrket arbejdsglæde, illustreret i modellen her til venstre.

“Livsglæde og Arbejdsglæde går hånd i hånd,

den ene er den andens forudsætning”

At øge arbejdsglæden og skabe en mere positiv virksomhedskultur er en proces, der kræver tid. Derfor har vi udviklet denne Arbejdsglædedagbog som et redskab, der sikrer en fastholdelse af fokus på arbejdsglæden og dermed bedre forankring af nye gode vaner. Bogen er et værktøj, der guider medarbejdere igennem forskellige temaer, der alle bidrager til mere arbejdsglæde.

Ved dagligt at anvende et par minutter på at læse i og udfylde dagbogen, træner man sit mindset og fokus på det, som skaber glæde - og bringer mere energi og overskud i hverdagen. Man arbejder med hvert emne i 3 uger, som er præcis den tid, der tager at implementere nye vaner. Bogens gennemgående tema er, at vi alle kan tage lederskab og ansvar for egen arbejdsglæde, og at arbejdsglæde er noget, vi kan skabe sammen. Arbejdsglædedagbogen fås også i en engelsk udgave.

Læs mere om arbejdsglædedagbogen her.

ARBEJDSGLÆDEDAGBOGEN


PRAKTISK INFORMATION

Kontakt os, hvis I har interesse i vores tilbud om arbejdsglæde.

Vi kan skræddersy programmet til Jeres behov, alt efter om der er behov for et oplæg til inspiration, et halv- eller heldags workshop eller en kursusrække hvor vi går mere i dybden.

Vi tilpasser altid vores oplæg og undervisning til den enkelte virksomhed, for at være sikker på at levere lige præcis det, som I har brug for.