AT INSISTERE PÅ LIVSGLÆDEN PÅ TRODS

- ET PERSONLIGT & HUMORISTISK FOREDRAG

Er det også muligt at være glad, når livet er svært?

I dette personlige og humoristiske foredrag fortæller Helle og Tina med udgangspunkt i deres personlige livsfortællinger, hvordan de begge altid har valgt at insistere på livsglæden - på trods af sorg, tab, sygdom og stress.

Helle og Tina deler i foredraget ud af deres egne erfaringer om, hvad der har bragt dem mere glæde og overskud i hverdagen.

"Vi har begge oplevet svære ting i vores liv, og smerten ved at miste, få en livstruende sygdom, opleve stress osv., og vores ærinde er, at inspirere andre mennesker til, også på trods af svære livsomstændigheder, at skabe et liv i glæde og bevidst nærvær, og i erkendelse af hvad der egentlig giver livet værdi."

Helle og Tina formidler et inspirerende budskab om, at det er muligt at leve et liv med et bevidst valg om at tilvælge glæden, også når livet gør ondt. At vi alle kan insistere på ikke at ville være offer, men vælge et bevidst fokus på alt det som gør livet smukt, stort og meningsfyldt.

De vigtigste temaer og redskaber er taknemmelighed, selvkærlighed, energi og balance. At træne sit fokus og mindset til, i din hverdag, at have mere fokus på det, som gør dig glad og er selvkærligt, på det du kan være taknemmelig for, og på hvilket liv du drømmer om at have.

Vi har også opmærksomhed på hvad der bringer mere energi i hverdagen, på hvad der sluger din energi, og hvad der fylder dig op. Vi undgår nok ikke at komme ud af balance i ny og næ, men pointen er så, at vide hvordan man genfinder balancen.

I foredraget fortæller de også om deres fælles livsglædemanifest, deres egen hensigts-erklæring om at leve mest muligt i glæde, som de giver videre som et inspirerende værktøj.