Hvornår oplever jeg juleglæde?
Jeg tror, at den største juleglæde opnås, når man også tillader sorgen og eftertænksomheden. To følelser, som mange oplever ekstra stærk ved juletid. Sorg over en eller flere elskede mennesker man har mistet, over måske ikke at kunne tilbringe julen med sine børn eller andre kære og nære. Og eftertænksomhed over året, som snart er gået. Fik jeg brugt det ‘godt nok’? Levede jeg levende og fulgte mine inderste længsler? Uden mørket intet lys. Derfor oplever jeg den største juleglæde, når jeg kan være den jeg er og have mit mørke med mig.

Hvad gør jeg for at skabe mere glæde for mig selv og for andre?
Måske kan jeg allerbedst svare på det ved at vende den lidt om: Ved at være noget for andre skaber jeg glæde for mig selv.

Hvornår oplevede jeg sidst at være virkelig glad?

Heldigvis oplever jeg stort set dagligt at være virkelig glad. Fordi jeg har besluttet det. Fordi jeg vælger at fokusere på selv de mindste glimt af glæde, som findes i bare det at vågne op og være i live- det tager jeg ikke længere som en selvfølge. Men helt konkret følte jeg mig virkelig glad for få dage siden, da jeg kørte gennem den lange hedestrækning fra Huslig op til Skagen. Skagen, min fødeby. Når jeg når til den strækning, der efter min mening er det stærkeste stykke natur i landet, så jubler mit hjerte og en stor glæde spreder sig i min krop. Her er det som om mit indre, min natur, den jeg er, ’falder i hak’. Og sådan har jeg det også, når jeg er sammen med min elskede lille familie- mine 2 døtre og min mand. Så jubler mit hjerte også og jeg ‘falder i hak’.